EL:CONs lærlingeprogram

Bred kompetencevifte inden for brandanlæg

EL:CON Buddy

Som lærling i EL:CON får du en buddy, som er din personlig mentor. Vi mener nemlig, at lærlinge er i lære for at lære - ikke kun om faget, men også om arbejdspladsen, kulturen og jargonen. Derfor får du en buddy, som hjælper dig med at finde dig godt til rette på din nye arbejdsplads, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet.

EL:CON Modul

Vi booster din faglighed med skræddersyede EL:CON moduler. To gange i løbet af din læretid kan du sammen med andre EL:CON-lærlinge fra hele landet komme på en uges EL:CON Modul for at få ekstra fagligt input, viden om EL:CON samt skabe stærke fællesskaber på tværs af afdelingerne.

Topbillede_1920x900_erhverv.png

Mulighed for rotation

Vi tilbyder muligheden for at tage dele af din praktik i en anden EL:CON-afdeling. EL:CON er en landsdækkende virksomhed med mange forskellige kompetencer og afdelinger. For at tilbyde vores lærlinge de bedste muligheder, har vi etableret en rotationsordning, så du har mulighed for at udvide dit faglige felt og begynde din specialisering allerede i læretiden.

EL:CON Camp

Vi sætter fokus på dig og dine karrieremuligheder. For at hjælpe dig på vej i dit karrierevalg efter endt læretid, afholder vi en intern karrieredag. Her vil du blive inspireret til din videre karriere, få indblik i dine mange muligheder og have inspirerende snakke med kolleger fra hele EL:CON.