En større renovering i Hornslet Hallen stiller en grøn fremtid i udsigt med store besparelser på elregningen, automatisk lysregulering og en miljøvenlig profil. – og en hal i centrum af lokalmiljøet.
Tidligere blev brugerne af Hornslet Hallen mødt af dunkel og uens belysning på gangene, i hallerne og i cafeen. Snart er det dog et andet syn, der møder de mange besøgende, når dørene slås op til de ny istandsatte bygninger med en gennemført rød tråd – eller nærmere en grøn. I ombygningen er der fokus på grønne løsninger, så renoveringen gennemføres med omtanke for miljø og energiforbrug. Her står EL:CON for en betydelig del af energibesparelserne.
Alle armaturer i Hornslet Hallen udskiftes til LED-armaturer, og i hallerne opsættes der sportshalarmaturer med LED. Alt i alt løber besparelsen på belysning op i mindst 50.000 kr. årligt.
”Det var EL:CON, som henvendte sig til mig om udskiftningen af belysningen. Da vi så beregningerne på, hvad det ville betyde for elregningen, kunne vi jo godt se, at der var en god case”, fortæller centerleder Karsten Nissen.
I forbindelse med udskiftningen af armaturerne, opsættes der bevægelsessensorer i alle rum, så lyset automatisk tændes og slukkes. Belysningen optimeres desuden, så de rette luxtal opnås i blandt andet omklædningen og motionscentret, så alle brugere af Hornslet Hallen har god belysning.
EL:CON opsætter farvet lys i cafeen, hvor Karsten Nissen planlægger at åbne de lyse rammer for selskaber og fester i lokalområdet. Belysningen kan styres ved hjælp af en fjernbetjening. EL:CON står desuden for de nye elinstallationer i køkkenet, som både optimeres med nye køkkenmaskiner og bedre arbejdsbelysning.
Servicechef i EL:CON Hornslet Erik Haislund Lemming lægger vægt på, at der som altid er gjort god plads til rådgivning og nye tanker i projektet.
”Når vi har en opgave af denne størrelse, er det vigtigt med fleksibilitet. Vi kan nemt komme ud for noget uforudset, ligesom der skal være plads til ideer og input”, fortæller han.
Fleksibilitet blev der også brug for, da man stødte på en udfordring omkring nødbelysning ifm.strømsvigt. For at overholde budgetterne blev man enige om en løsning, hvor den gamle nødbelysning bibeholdes og integreres med de nye installationer.
”Samarbejdet har været upåklageligt”, fortæller Karsten Nissen. ”EL:CON er i forvejen vores faste huselektriker, og det har betydet meget for vores beslutningsproces, at vi har haft fuld tillid til, at EL:CON er en god samarbejdspartner, der ved, hvad de snakker om, når det kommer til de grønne løsninger”.
Hos EL:CON rådgiver vi hver dag kunder inden for erhverv, industri og det offentlige om energireducerende løsninger ved hjælp af teknologi og digitale services.
For mange erhvervs- og industrivirksomheder ligger der for eksempel et stort potentiale for at spare på energiforbruget ved simpelthen at optimere de eksisterende tekniske løsninger. Ligeledes er der for de danske kommuner et stort potentiale for energioptimering alene ved optimering i den offentlige bygningsmasse. Ved optimering af de nuværende elløsninger kan man typisk spare helt op til 50% på energiforbruget, og investeringen er derfor tjent hjem inden for få år.
SE ALLE VORES GRØNNE LØSNINGERFIND DIN LOKALE AFDELING