Artikel

Arbejdsmiljøcertifikatet er i hus


Sikkerhed, trivsel og det gode arbejds­miljø går hånd i hånd i NRGi ELCON. Derfor var stem­ningen også i top, da vi modtog vores officielle arbejds­miljø­certifikat.

Arbejdsmiljøcertifikat Nrgi ELCON

Før jul blev NRGi ELCON arbejds­miljø­certificeret, og for nylig modtog HSE Manager Karina Christensen arbejdsmiljøcertifikatet på vegne af NRGi ELCON.

Det er det officielle bevis fra Bureau Veritas for en velgennemført certificering, som Karina Christensen ser tilbage på med stor tilfredshed.

“Vi vil det gode arbejdsmiljø i NRGi ELCON, for vi vil sikre trivsel og sikkerhed, og her er certificeringen et vigtigt skridt,” siger Karina og fortsætter:

“Certificeringen gik over al forventning. Auditorerne fortalte, at det hører til sjældenhederne, at man ved en første gangs arbejdsmiljøcertificering af en virksomhed ser så flot et arbejde og resultat.”

“Vi vil det gode arbejds­miljø i NRGi ELCON, for vi vil sikre trivsel og sikker­hed, og her er certifi­ceringen et vigtigt skridt.”
Karina Christensen HSE Manager i NRGi ELCON

Alle har bidraget

I 2024 arbejdede vi intenst på tværs af alle afdelinger i NRGi ELCON.

Der var interne audits hos alle arbejdsmiljøgrupper og eksterne audits hos 14 afdelinger.

“Auditorerne fremhævede som noget særligt, at vi i NRGi ELCON inddrager arbejds­miljør­epræsentanterne, og det stopper selvfølgelig ikke her. Vi skal i fællesskab fortsætte det gode arbejds­miljø­arbejde,” siger Karina.

Også adm. direktør Tommy Hansen roser det store arbejde.

“Det var superflot arbejde med et godt resultat. Jeg har aldrig hørt om en audit, der var så positiv i sine tilbage­meldinger ved en første gangs certificering,” siger Tommy Hansen.

Flere nyheder fra ELCON

Nyheder og cases
Energiforum

NRGi ELCON deltager i Energiforum 2025

Hvordan indfrier vi målsætningen om nulemissions­bygninger i 2050? Det er temaet for Energiforum 2025, der finder sted den 4.-5. marts i Nyborg.

26.02.2025

Billede Udskiftning (1)

Automation hos Jensens Foods

Hos Jensens Foods hjælper vores afdeling Automation med at vedligeholde maskinerne. Det betyder driftssikkerhed og længere levetid på maskinerne.

14.11.2024

20240813 113034

Nye gode rammer for kommende laboratoriestuderende

Hvis man sigter efter at blive laborant, kan man se frem til nye flotte og moderne rammer på den nyopførte bygning til Erhvervsakademi Aarhus. I ELCON har vi bidraget til projektet.

16.09.2024

12 Red

Udvidelse af universitetshospitalet i Køge

Region Sjælland udvider universitetshospitalet i Køge. ELCON er med på projektet og har stået for flere el-tekniske opgaver på byggeriet.

04.09.2024