Artikel

EWII ruller fiber ud i Trekantsområdet


En ambitiøs målsætning om at udrulle fiber i hele Trekantområdet, har resulteret i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem EWII Fibernet og ELCON. Det har budt på gode ideer og høj kundetilfredshed.

Fibertekniker fra ELCON

Fra pilotprojekt til fast samarbejde

Da EWII skulle udrulle fiber i Trekantområdet, landede en del af opgaven hos os. Siden da har vi etableret mellem 50-60 forbindelser om ugen hos EWIIs kunder.

Fibertekniker på græs

Lang erfaring skaber gode ideer

Projekterne består ofte af boligforeninger og etagebyggerier, og opgaverne tæller alt fra indblæsning af fiber til føringsvejsinstallationer og montering af fiberbokse hjemme hos slutbrugerne. En stor del af installationen foregår altså i kundens eget hjem, og her har EWII fået glæde af ELCONs lange erfaring. EWII opererer nemlig med en penetrationsgrad på 70 – 80 %. Dvs. at 20 – 30 % af gangene en fibertekniker banker på, er kunden ikke hjemme.

”For at informere kunderne godt, bruger vi blandt andet plakater på fællesarealer og doorhangers, som de kendes fra hotellerne, og derudover har vi også et tæt samarbejde med viceværter og ejendomsadministratorer. Tilsammen betyder det, at vi har en penetrationsgrad over 90 %”, fortæller funktionschef i ELCON Fiber, Niels Holch Kragelund.

ELCONs erfaringer og tiltag er videregivet til EWIIs andre leverandører, hvilket har været med til at hæve succesraten for at træffe kunderne hjemme betydeligt.

Fibertekniker ved vogn

Samarbejde med fokus på slutbrugeren

Med flere fiberteknikere, mange boligforeninger og endnu flere slutbrugere, er der brug for et tæt samarbejde, så projektet kan glide ubesværet. Hver uge holdes statusmøder med projektlederne fra EWII og ELCON, hvor der stemmes op og laves prognoser for projekternes forløb. Det gør det muligt for ELCON at holde et godt flow, og det sikrer EWII, at det er de samme fiberteknikere, der løser opgaverne, så der bruges mindst mulig tid på oplæring.

”En vigtig del af samarbejdet har også været, at ELCON kan arbejde i vores egne systemer, så både dokumentation og planlægning kan køre problemfrit”, tilføjer Palle Mørup.

Besøg EWII Fibernet
”Vi igangsatte et pilotprojekt med ELCON med fokus på installationer i boligforeninger, og vi kunne hurtigt se, at både kemien, samarbejdet og kvaliteten var i top”
Palle Mørup Afdelingsleder, EWII

Download vores EWII case

Du kan læse om vores case og downloade den - klik på casen nedenfor.

Snakker I Telefon

Skal vi tage en snak om dine behov?

Vores reception kan viderestille dig til den rette person. Ring til os på 7266 7000 eller skriv til elcon@elcon.dk.