På Jensens Foods fabrik i Struer producerer de maden til restaurantkæden, Jensens Bøfhus, samt færdigretterne, som man finder i køledisken under Jensens Bøfhus brandet. Fabrikken er på 8.400 kvadratmeter, og maskinerne er afgørende for at sikre både kvalitet og drift.
Vores afdeling Automation har vi i flere år hjulpet Jensens Foods med at vedligeholde styringen og softwaren på maskinerne samt udskiftning af kritiske komponenter. Vi hjælper også med backup af software, så produktionen hurtigere kan komme op at køre igen ved nedbrud.
Det har stor værdi, fortæller Johnny Smed Christensen, som er teamleder i Teknisk afdeling hos Jensens Foods:
"Vores driftssikkerhed og kvalitet har stor betydning, og her er ELCONs arbejde vigtigt. Vi oplever en rigtig høj faglighed og fleksibilitet fra ELCONs side – fx hvis vi har brug for opdatering eller fejlfinding."
"Vi oplever en rigtig høj faglighed og fleksibilitet fra ELCONs side – fx hvis vi har brug for opdatering eller fejlfinding."
Johnny Smed Christensen Teamleder, Teknisk afdeling, Jensens Foods
CPU-nedbrud
ELCON hjælper også med rådgivning og udskiftning af kritiske komponenter på maskinerne. Et eksempel var, da stegetunnellen til spareribs pludselig stoppede, og produktionen var nede. CPU’en var stået af og skulle udskiftes. Da PLC-styringen til stegetunnellen er af ældre dato, er det ikke ligetil at skaffe komponenter til udgået PLC-styring.
"Heldigvis havde vi i ELCON en CPU på lager, som passede ind, og vi kunne hurtigt få maskinen op at køre igen. I Automation gemmer vi af og til de ældre komponenter, fordi vi ved, de kan være svære og dyre at anskaffe. Det handler også om at være på forkant, så komponenter løbende bliver udskiftet, inden de går i stykker," fortæller Lars Ulberg Grøn, som er programmør i ELCONs afdeling for automation.
Udover at få stegetunnellen til at køre igen efter produktionsstop, har ELCON rådgivet om udskiftning af styresystemet fra en kritisk PLC er udgået til en ny, der er lagervarer, så man er sikret mod længerevarende produktionstop.
ELCON har levereret ny PLC og HMI for at sikre drift og produktion. Den eksisterende software er blevet konverteret, så den passer til den nye hardware, og dette gør udskiftninger nemmere for operatørerne.
God og ærlig dialog
Hos ELCON er vi også meget glade for samarbejdet med Jensens Foods. Lars fortæller:
"Vi har en god og ærlig dialog, hvor vi siger tingene, som de er, og hvor vi sammen finder de gode løsninger."
Download vores case om Jensens Foods
Du kan læse om vores case og downloade den - klik på casen nedenfor.
Skal vi tage en snak om dine behov?
Vores reception kan viderestille dig til den rette person. Ring til os på 7266 7000 eller skriv til elcon@elcon.dk.