Artikel

Fremtidssikret pumpestation hos Tårnby Forsyning


ELCON har hjulpet Tårnby Forsyning med renovering af udløbspumpestation til spildevand, og udskiftningen er foregået, mens stationen har været i drift.

Tårnby Forsyning

Tårnby Forsyning renser spildevand fra ca. 43.000 indbyggere i Tårnby plus spildevand fra Københavns Lufthavn. I perioder med ekstreme regnmængder renser anlægget 80.000 kubikmeter vand om dagen.

Tårnby Forsyning står også for at pumpe overskydende regnvand ud i Øresund. Udløbspumpestationen er helt essentiel i arbejdet, og hvis ikke pumpestationen kører, kan vandet ikke pumpes væk, hvilket kan betyde oversvømmelse og vand i kældre.


Derfor har pumpestationen kørt ufortrødent videre på 100 procent, mens ELCONs afdeling for Industriteknik har udskiftet al el og monteret nye tavler. Og den slags kræver en særlig indsats og et stort fokus på detailprojektering og -planlægning.

"Som bygherre havde vi en god idé om, hvad vi gerne ville opnå, og ELCON har med baggrund i deres erfaring og ekspertise givet god sparring og nye vinkler på projektet undervejs."
Thomas van Ameronge Elektriker, Tårnby Forsyning
Kompleksitet kræver særlige kompetencer

Kompleksitet kræver særlige kompetencer

Planlægning af hver kabelføring og en tæt kommunikation omkring opgaver har været helt afgørende for at undgå driftsstop på pumpestationen. Og her er ELCON lykkedes med opgaven ved at foretage udskiftningen i etaper, have en løbende dialog med bygherre og rådgiver, samt ved at holde et nøje overblik over proces og fremdrift.

"Kompleksiteten i projektet har været høj, og derfor har vi haft et stort fokus på at planlægge helt ned i detaljen og sørge for at holde et højt niveau i kommunikationen for at sikre 100 procents drift. En høj kvalitet er helt essentiel i et projekt som dette, også for den fremtidige drift af pumpestationen, og i ELCON har vi kompetencerne til at løse denne type opgaver," fortæller Funktionschef i ELCONs afdeling for Industriteknik, Torben Munch.

Missionen lykkedes

Missionen lykkedes

Missionen med at holde pumpestationen i drift under renoveringen er gået over al forventning, og Tårnby Forsyning er godt tilfredse med ELCONs arbejde. Det fortæller elektriker hos Tårnby Forsyning, Thomas van Ameronge:

"Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt samarbejde, hvor vi sammen har truffet noget gode beslutninger undervejs i forløbet. Som bygherre havde vi en god idé om, hvad vi gerne ville opnå, og ELCON har med baggrund i deres erfaring og ekspertise givet god sparring og nye vinkler på projektet undervejs."

For Tårnby Forsyning betyder renoveringen blandt andet, at de nye tavler nu er placeret på et terrændæk, så de er bedre sikret mod oversvømmelse. En anden stor fordel er, at de nye tavler og frekvensomformere giver energibesparelser, og så er dokumentationen blevet opdateret, så vedligehold og fejlfinding bliver nemmere.

Næste skridt: Nyt innovativt pyrolyseanlæg

ELCON er allerede bestilt til næste opgave. Et nyt pyrolyseanlæg skyder nemlig frem hos Tårnby Forsyning, og ELCON skal stå for alle de eltekniske opgaver på projektet. Anlægget vil på en innovativ måde omdanne spildevandsslam til et gødningsprodukt, og i processen produceres energi.

Download case om Tårnby Forsyning

Du kan læse om vores case og downloade den - klik på casen nedenfor.

Snakker I Telefon

Skal vi tage en snak om dine behov?

Vores reception kan viderestille dig til den rette person. Ring til os på 7266 7000 eller skriv til elcon@elcon.dk.