Automationsløsninger med samarbejde i topform hos

LANTMÄNNEN UNIBAKE

Faktaboks_Lantmännen.png

Et godt og mangeårigt samarbejde mellem EL:CON og Lantmännen Unibake i Holstebro har resulteret i, at EL:CON står for stort set alle automationsløsninger af Lantmännen Unibakes fabrik i Holstebro.

Godt samarbejde med gensidig gevinst

I EL:CONs afdeling for Automation har medarbejderne haft deres gang hos Lantmännen Unibake i Holstebro siden 1990’erne, hvor samarbejdet opstod. Siden da er behovet for automationsløsninger og industriservice vokset, og EL:CONs opgaver er blevet flere.

”Vores samarbejde med EL:CON har stor betydning for os. EL:CONs teknikere kender produktionen og maskineriet godt, og derfor er de gode til at spotte de dele, som trænger til et eftersyn eller en optimering”, fortæller tekniskchef ved Lantmännen Unibake Nicolaj Stensgaard Poulsen. Han beskriver samarbejdet som en gensidig gevinst for begge parter. Lantmännen Unibake er sikret god industriservice, vejledning og et velsmurt produktionsapparat, mens EL:CON er sikret et stabilt samarbejde, hvor der bliver lyttet og hvor afdelingens mange kompetencer sættes i spil.

 

billede_1920x900_Lantmannen_billede2_u.vignet.png

Al industriservice samlet ét sted

EL:CONs arbejde ved Lantmännen Unibake involverer både projekter, fejlfinding, optimeringer og installationer af udstyr samt programændringer i softwareløsninger – det vil sige stort set alle typer af industriservice inden for automation. Derudover kan EL:CONs industrielektrikere også træde til, hvis Lantmännen Unibakes faste medarbejdere ikke kan varetage driften på grund af sydom, ferie eller lignende.

”Vi er både med på projekter fra starten, hvor vi giver råd og sparring, og på mindre opgaver, hvor vi går ind og løser det enkelte problem. Det kan for eksempel være, hvis en ny maskine skal installeres. Der sørger vi for installation, kabelføring og for programmering af PLC, HMI og drev” forklarer EL:CONs programmør Lars Ulberg Grøn, der har sin faste gang hos Lantmännen Unibake.

”Vi er ganske enkelt med til at skabe en produktion med en høj effektivitet og driftstid” slutter Lars.

Opgaverne løses på tværs af kompetencer

Udover automation og industriservice leverer EL:CONs afdelinger for Indeklima, Sikring, Termografi og El-installation også løsninger til Lantmännen Unibake. ”Vi har gode erfaringer med at bruge EL:CON til vores industriservice, så når der er opstået nye opgaver inden for andre områder, har vi også valgt at benytte os af EL:CONs kompetencer her”, udtaler Nicolaj.

  LÆS MERE OM EL:CON AUTOMATION

 

Kontakt os

Lad os tage en snak om hvordan vi bedst kan hjælpe din virksomhed.